Som et led i byfornyelse og renovering af ældre ejendomme
er facadeudsmykning blevet en del af bybilledet.
I Søborg nord for København tårner maleriet ”Solvej over
Søborg” sig op over hustagene og vækker opmærksomhed
med sine stærke farver. Udsmykningen er udført af en lokal
kunstner, Ole Bjørn Gundermann, og er malet direkte på
gavlen af ejendommen AB Niels Bohrs Alle 1A-B fra 1938,
som for få år siden var i ringe stand. Facaden var misligholdt,
og kun skårene var tilbage fra de eksisterende altaner.
Gladsaxe Kommune betegnede dog ejendommen som bevaringsværdig og vi fik til opgave at udarbejde projektet.
En af opgaverne var at skabe nye altaner, der så ud som
om de havde været der siden ejendommens opførelse.
De bløde former smyger sig i dag om huset og altanfrontens
transparente hulplader og den tynde altanbund tynger
ikke huset.
Materialerne teaktræ, rustfast stål, grafitgrå hulplader og en
stribe beton harmonerer både med de eksisterende røde
teglsten, det sorte tag og de sandfarvede karnaptårne.
|
 |
|