Nyt projekt: Udskiftning af vand- og afløbsinstallation for AB Guld

Udskiftning af vand- og afløbsinstallationer for AB Guld

Vi har løbende siden 2009 udført større og mindre opgaver for AB Guld, herunder etablering af nyt centralvarmeanlæg, udskiftning af kloak, etablering af altaner m.m. Efter mange år med store udgifter til reparation og partiel udskiftning af de eksisterende vand- og afløbsinstallationer, har andelsforeningen besluttet at udskifte ejendommens såvel vand- som afløbsinstallation i sin helhed.

 

Ejendommens eksisterende varmtvandinstallation er fra omkring 1985 og udført i galvaniseret stålrør, mens koldtvands-installationen som ligeledes er udført i galvaniseret stålrør er af ældre dato.

 

På grund af nutidens vandkvalitet i København, anses galvaniseret stålrør ikke længere som anvendelige til brugsvandsinstallationer, og den nye installation udføres derfor i rustfri stålrør. I forbindelse med udskiftning af brugsvandsinstallationen vil der også blive etableret målere for individuel afregning af varmt og koldtvandsforbruget i de enkelte lejligheder

 

AB Guld er beliggende på Guldbergsgade 57-61, Sjællandsgade 14-20 på Nørrebro i København og består af i alt 57 lejligheder og 4 erhvervslejemål.

 

Udskiftningen forventes udført i perioden fra uge 17 til og med uge 40 i år. Entreprenøren er endnu ikke fundet, da opgaven p.t. er i udbud.