Frederiksberg Erhvervskonference 2017: Hurtigere byggesagsbehandling!

Frederiksberg Erhvervskonference: Hurtigere byggesagsbehandling

Abildhauge var inviteret til Frederiksbergs Erhvervskonference 2017 torsdag den 12. oktober 2017. Det var en spændende konference med mange gode indlæg – blandt andet Peter Plougmann fortalte om de store forandringer som fremtidens arbejdsmarked forventes at pågå – og særligt i relation til erhvervslivet på Frederiksberg. Spændende, perspektivrigt og udfordrende betragtninger.

 

Vicedirektør og leder af kommunens erhvervsenhed, Thomas Wohlert gennemgik på konferencen planer for Frederiksbergs kommunes erhvervsstrategi og hvilke styrker og prioriteringer det indebar. Det mest interessante var at mindskelse af byggesags-behandlingen prioriteres som næstvigtigst for at udvikle Frederiksbergs kommunale service. 

 

Abildhauge har aktuelt byggesager hvor behandlingstiden varer over 20 uger, mod at kommunens udmeldte sagsbehandlingstid skulle være max 9 uger. Godt at dialog virker – 2 uger forinden havde Abildhauge nemlig haft besøg af Borgmesteren, hvor vi netop gjorde opmærksom på de alt for lange byggesagsbehandlingstider 😊

Nu bliver de så glædeligvis mindsket.