Afklaring

Afklaring

Sammen med bygherren afdækker Abildhauge alle de behov og ønsker, bygherren har til sit projekt.

De fleste projekter begynder med en henvendelse fra bygherren, der har et konkret byggeteknisk ønske om eksempelvis at renovere sin ejendom. Vi gør en dyd ud af at være grundige i den indledende fase med at få identificeret alle behov, ønsker og mulige forhindringer. Derfor prioriterer vi en grundig dialog og forestår gerne at få udført en tilstandsrapport som et faktuelt udgangspunkt for hele opgaven.

Vi nedsætter en projektgruppe bestående af de af vores kompetencer – bygningsingeniør, arkitekt, bygningskonstruktør, VVS tekniker, teknisk tegner – som opgaven kræver.

Ud fra nye skitser eller eksisterende tegninger udarbejder projektgruppen et idékatalog til, hvordan projektet kan gennemføres. Findes der flere muligheder, opstiller vi alternativer til eksempelvis design, producenter eller materialevalg, og vi redegør for fordele og ulemper ved de enkelte muligheder.

På den baggrund kan vi præsentere et rammebudget og en prioriteret tidsplan, som et beslutningsgrundlag for bygherre og dennes bagland. Vi bistår i øvrigt gerne bygherre ved beboermøder eller generalforsamlinger med at forklare og udrede tekniske og økonomiske detaljer.

Abildhauge arbejder efter de retningslinjer for ydelsesbeskrivelser, som Foreningen af Rådgivende Ingeniører og Danske Arkitekt Virksomheder har beskrevet. Se mere HER

Abildhauge hjælper med:

    • Behovsafklaring
    • Evt. tilstandsrapport
    • Idekatalog
    • Evt. alternative løsning
    • Rammebudget
    • Prioriteret tidsplan
    • Deltagelse i beboermøde eller generalforsamling

Vidste du, at…

  • – en tilstandsrapport både indeholder en analyse af ejendommens nuværende tilstand og

    – en vedligeholdelsesplan, der gør det muligt at langtidsplanlægge og prioritere eventuelle reparationer på ejendommen.
    Se mere her

Referencer

AB Husumgade 30-32 – Købehavn N

10. november 2016
Da der blev konstateret skimmelsvamp i ejendommen på Husumgade 30-32, blev Abildhauge hyret til, at bistå med den byggeteknisk rådgivning
Læs mere

AB H.C. Ørstedsvej 39c m.fl. – Frederiksberg

23. marts 2017
Altaner, nyt tag, nye vinduer, trapperenovering og istandsættelse af facade
Læs mere

AB Sindshvilevej 11-11a – Frederiksberg

7. april 2010
Udskiftning af tag, maling af vinduer samt udskiftning af kloak
Læs mere